Medlemslogin

Søg

Kære medlemmer

Nu har jeg siddet i bestyrelsen for Danske karpe- & specimenfiskere siden 2007 og 10 år som formand for denne prægtige forening.

I de 10 år har vi oplevet opgang og nedgang, specielt vores eventyr med DSF der nær havde kostet foreningen livet, står printet i min hukommelse.

Vi kæmpede i flere år for at komme os oven på den massive medlemsflugt, der fulgte i kølvandet af medlemskabet af DSF, selvom vi kun var med i et par år, var sårene svære at hele.

Heldigvis er vi nu i fremgang, medlemstallet stiger og økonomien begynder at se fornuftig ud.

Efter en god og spændende Generalforsamling i weekenden, starter bestyrelsen først ud med at skulle konstituere sig selv, der skal stilles et hold.

Jeg havde en lang køretur hjem til Nordjylland efter GF og reflekterede over dagen, samt min tid i Danske karpe & specimenfiskere.
Det føltes rigtig for mig og at tiden var inde.
Med en forening i fremdrift, kunne jeg med god samvittighed give rorpinden videre.
Men jeg har stadig lyst og et ønske om at bidrage til foreningen.

Derfor har jeg sat et nyt hold og alle i bestyrelsen har givet deres accept.

Formand: 
Mark Hemmingsen

Næstformand:
Morten H. Petersen

Kasserer:
Michael Seide

Bestyrelsesmedlem:
Rachid Bensrati

Bestyrelsesmedlem:
Christian Pabst

 

Med ønske om I alle får en god sæson

Afgående formand

Michael Seide